ADRESSE OG ÅBNINGSTIDER

 

Pension Hesselholdt ligger på

Vesterhavsvej 210, 6830 Nr. Nebel.

 

Afhentning og aflevering

Da jeg højst har fire til fem hundegæster ad gangen, vil jeg gerne yde den ekstra service at være fleksibel med hensyn til tidspunkter for aflevering og afhentning i stedet for at have faste åbningstider. Til gengæld for denne fleksibilitet, vil jeg bede jer om at respektere de aftalte tidspunkter af hensyn til planlægningen af min dag sammen med hundene.

Inden for tidsrummet 9-16 på alle dage aftaler vi hvilke tidspunkter I gerne vil aflevere og afhente jeres hund. Når I booker opholdet, skriver I jeres ønsker om tidspunkter, og jeg vil så ved bekræftningen af bookingen enten bekræfte de ønskede tidspunkter eller foreslå et alternativ.

Både når I afleverer jeres hund og når I henter den, vil jeg altid have god tid til at snakke med jer

Når tidspunkter for ankomst og afhentning er aftalt, vil jeg meget gerne bede om at I hverken kommer alt for tidligt eller alt for sent i forhold til dette. (Både for tidlige og for sene ankomster vil gribe ind i de eventuelle andre aftaler på dage, hvor flere hunde enten skal hentes eller ankomme efter hinanden.)

Hvis det undervejs i hundens ophold hos mig skulle blive nødvendigt at ændre aftalen om tidspunkt eller dato for afhentning, vil jeg gerne have meddelelse om dette flere dage i forvejen.

 

 

Besøg pensionen

I skal være meget velkomne til at komme på besøg og få en rundvisning inden I evt. booker et ferieophold for jeres hund. Disse besøg aftales på forhånd. 

Skriv en mail til pensionhesselholdt@gmail.com  - gerne med forslag til hvilke dage og hvilke tidspunkter I har bedst muligheder for at komme på besøg.

Besøget kan evt. kombineres med en "prøvenat" for jeres hund. Det vil sige, at I efter besøg og rundvisning lader hunden blive hos mig til næste dag. Jeg vil altid anbefale at lade hunden prøve et ophold på en eller to dage, inden I bestiller et længerevarende ophold.